Tidligere vejareal til salg
Denne mindre erhvervsgrund på 417 m2 er beliggende på Kildebakken i den sydlige del af Hadsten.
Grunden hører under lokalplan 328.
Arealet er ikke egnet til reelt byggeri, da det delvist ligger på en skråning. Desuden forefindes diverse el-, telefon- og vandledninger under arealet, der tidligere har fungeret som adgangsvej.
Prisen er 100 kr. pr. m2 ekskl. moms og tilslutningsafgifter.
Er du interesseret i grunden, kan du kontakte Køb og Salg på grundsalg@favrskov.dk.